Analyse: Hjælp til palæstinensisk emigration fra Gaza står i modsætning til Israels Gaza-politik

I denne uge kom det frem, at Israel vil forsøge at hjælpe palæstinensiske borgere i Gaza til at flytte ved at opfordre europæiske og andre mellemøstlige lande til at tage imod dem. Det bekræftede en kilde fra regeringen under et statsbesøg i Ukraine.

Israel har altså henvendt sig til andre lande og spurgt, om de vil tage imod palæstinensere fra Gaza – som Israel i så tilfælde ville hjælpe med rejsen, herunder det økonomiske.

Problemet er bare, at der ikke er nogen lande, der er villige til at tage imod palæstinenserne. Så i praksis kommer Israels initiativ næppe til at gøre en stor forskel. Kilden kunne dog også informere pressen om, at der i 2018 var hele 35.000 palæstinensere, der forlod Gaza på egen hånd og nu befinder sig i andre lande, hvor mange af dem er asylansøgere.

Avi Issacharoff, som er analytiker på det store israelske internetmedie The Times of Israel, siger, at Netanyahu forsøger at ”sælge en fantasi om emigration”. Ifølge ham er der mest af alt tale om et forsøg på at kapre nogle vælgere fra højrefløjen, hvor mange vil bakke op om initiativet, fordi de ønsker en hård linje over for Gaza. Et forsøg på at hjælpe tusindvis af palæstinensere langt væk fra Israel og Gaza stemmer overens med en sådan linje. Issacharoff påpeger imidlertid, at det ikke stemmer særlig godt overens med, hvordan Netanyahu i øvrigt har ageret over for Gaza. ”Virkeligheden er, at ingen anden regering (end Netanyahus) har gjort så meget for palæstinenserne og Hamas – bedst illustreret ved, at Netanyahu og hans ministre var de første til at give Gaza en hjælpepakke i form af millioner af dollars, som hjælper Hamas til at overleve fra måned til måned,” skriver han.

De seneste par uger har flere bevæbnede palæstinensere forsøgt at krydse grænsehegnet og har angrebet israelske soldater. Samtidig har der været raketangreb mod Sderot, ligesom det forventes, at fredagens demonstration ved hegnet kan blive ganske voldsom.

Mange i Israel mener, at Netanyahu bærer en del af skylden for de mange raketter (og brændende balloner), fordi han ad flere omgange har indgået våbenhvileaftaler med Hamas, som har indebåret, at Qatar kan levere flere hundrede millioner af dollars til terrorgruppen. Hamas har derfor fået den opfattelse, at de kan afpresse Netanyahu til at give indrømmelser ved at opildne til uro med jævne mellemrum.

Nogle af pengene fra Qatar går til den fattige befolkning bestående af tæt på 2 millioner mennesker. Arbejdsløsheden er på omkring 50 procent, og der er sparsomme ressourcer, når det gælder vand, elektricitet og olie. Nogle af pengene går dog lige ned i lommen på Hamas, som ønsker Israels udslettelse.

Issacharoff skriver, at det jo er godt, at Gazas beboere får hjælp i den håbløse situation, de befinder sig i. Men han påpeger, at hele emigrations-initiativet og forsøget på at fremstå som en såkaldt hardliner står i kontrast til Netanyahus knap så hårde linje over for Hamas den seneste tid.

Kan sprede sig til Vestbredden

Et problem, som regeringen kan være ved at skabe for sig selv, er, at palæstinenserne på Vestbredden, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har kontrollen, kan se, at det kan betale sig at presse Israel med vold og terror. ”Israels forsøg på at afhjælpe den akutte situation i Gaza bliver opfattet som et tegn på svaghed på Vestbredden, hvor budskabet er, at ”jøderne kun har respekt for styrke””, skriver Issacharoff.

Den seneste tid har der nemlig været en eskalering på Vestbredden, hvor en 19-årig bosætter blev stukket og ihjel, og et søskendepar blev kørt ned af en bilist, men overlevede.

De israelske sikkerhedsstyrker frygter, at det kommende valg 17. september, vil medføre yderligere uro. Ikke mindst frygter man, at det kan eskalere, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, vælger at give Netanyahu en valg-gave – det kunne for eksempel være en godkendelse af en israelske annektering af område C, som er den del af Vestbredden, der er under fuld israelsk kontrol. Kort før valget i april anerkendte USA – som det hidtil eneste land – Israels annektering af Golanhøjderne.