Analyse: Hamas har vundet den strategiske krig

Raketangrebene fra Gaza mod Israel og Israels bombardementer af Hamasmål i Gaza har nu stået på i halvanden uge.

Israel har ifølge Benjamin Netanyahu påført terrorgruppen »et slag, de ikke havde forventet» og har sat dem »flere år« tilbage.

Men selvom Israels med sine modangreb i høj grad har opnået det, som var formålet, peger chefredaktør fra The Times of Israel David Horovitz på, at Hamas strategisk set har fået mest ud af kampene. I en analyse kommer han med følgende pointer:

• Israel har formået at svække Hamas’ infrastruktur. Affyringsramper, våbenlagre og tunneller er blevet ødelagt. Men disse angreb er ikke en strategi. De er en reaktion på Hamas’ kalkulerede beslutning om at angribe vel vidende, at Israel vil svare igen.
• Derfor: Israel har ikke en klar strategi for at besejre Hamas på den lange bane.
• Lige nu er det Hamas, der bestemmer, hvornår de vil tage kampen op med Israel. I den forstand bestemmer de slagets gang.
• Hamas har derimod en klar strategi. Og den har gjort dem stærkere og stærkere de seneste år. De er gået fra at være en terrorgruppe til at minde mere om en terrorstat.
• I den nuværende krig (som Israel har navngivet ”Operation Guardians of the Wall”) har de manifesteret sig som den palæstinensiske gruppe, der kæmper for Jerusalem og for den palæstinensiske sag. Mange palæstinensere bakker op om Hamas’ kamp mod Israel. Det viser de mange voldelige demonstrationer i Israel. Palæstinenserne kan blandt andet se, at Hamas’ kamp har gjort, at Højesterets beslutning om Sheikh Jarrah er blevet udsat.
• Med andre ord: Hamas har langt hen ad vejen forenet det palæstinensiske folk i de seneste par uger. Og har samtidig svækket rivalerne fra Fatah og Det Palæstinensiske Selvstyre.
• Ud over Hamas har Israel også måttet håndtere vold i arabisk-israelske byer, fx Lod. Og der har været uro og flere voldsepisoder på Vestbredden.
• Men der er en hel del andre trusler, som ikke er blevet realiseret denne gang: Der har ikke været en intifada på Vestbredden og i Jerusalem. Hizbollah i Libanon, som besidder langt farligere våben end Hamas, har ikke angrebet Israel. Hvis det sker, kommer de israelske sikkerhedsstyrker på alvorligt overarbejde.
• Derfor skal Israel stille sig selv disse spørgsmål: Skal man på et tidspunkt forsøge at tage kontrollen med Gaza ved en invasion – med det formål at eliminere Hamas? Skal man gøre mere for at indlede forhandlinger med Det Palæstinensiske Selvstyre – og på den måde også svække Hamas? Skal man satse på at forbedre forholdene og infrastrukturen i Gaza, så befolkningen har mere at miste, og så risikoen for krig bliver mindre?
• Ingen af disse løsninger er gode: Men fraværet af en strategi er værre.