Amerikanske jøder anklager Trump for antisemitisme

Udtrykker den amerikanske præsident egentlig antisemitiske synspunkter, samtidig med at han forsøger at bekæmpe det og støtte Israel? Det mener en del af de amerikanske jøder, mens mange samtidig er glade for at nogle af hans tiltag.

I dag vil Donald Trump vedtage en lov, som gør, at den amerikanske regering fremover vil bruge en bestemt definition af antisemitisme, når man behandler visse klager om diskrimination og antisemitisme. Det er The International Holocaust Remembrances definition, som fremover skal gælde i disse sager om eventuel antisemitisme. Loven har som det primære formål at sikre blandt andet jødiske elever på amerikanske colleges mod antisemitisme. Netop her er der nemlig mange eksempler på had mod jøder og Israel.

Nogle støtter tiltaget, blandt andet Anti-Defamation League, som er en amerikansk-jødisk lobbyorganisation. Men andre mener, at det er endnu et eksempel på, at Trump faktisk gennem forslaget afslører, at han selv har antisemitiske synspunkter. Fx påpeger den israelkritiske gruppe Ifnotnow (som er imod Israels tilstedeværelse på Vestbredden), at den nye lov ”betegner jødedom som en nationalitet”, og at den derfor underbygger den antisemitiske opfattelse, at amerikanske jøder i virkeligheden har deres loyalitet hos et andet land og ifølge Ifnotnow ”ikke er amerikanere”.

 
Flytningen af USA's ambassade til Jerusalem er et godt eksempel på, at Trump grundlæggende er en ven af Israel. Hans forhold til de amerikanske jøder er imidlertid knap så godt.

Trump ser jøder som pengeglade

Denne opfattelse er der mange, der deler. Altså at Donald Trump selv abonnerer på den holdning, at de amerikanske jøder ikke primært er amerikanere, men har (eller ifølge Trump burde have) deres loyalitet hos ”det jødiske folk” eller Israel. Og der er belæg for påstanden. I august sagde han, at jøder, der stemmer på Demokraterne, ”er illoyale over for det jødiske folk” og ”meget illoyale over for Israel”. Præmissen var, at det hjælper staten Israel, hvis man stemmer på Republikanerne frem for Demokraterne.

Han har også kommet med kommentarer, der tyder på, at han deler den klassiske antisemitiske opfattelse af, at jøder har mange penge og meget magt.

I søndags talte han til Israeli American Council. Her kom det frem, at han så sit jødiske publikum som værende meget rige. Så rige, at de ifølge Trump er nødt til at stemme på ham frem for Elisabeth Warren: ”Mange af jer er engageret i ejendomshandel, for jeg kender jer godt. I er brutale, slet ikke venlige mennesker. Men I er nødt til at stemme på mig. (…) I kommer ikke til at stemme på velfærdsskatten [som Elisabeth Warren vil indføre]. (…) I bliver mine største støtter, for ellers er jeres forretning ødelagt på 15 minutter.”

The American Jewish Comitte er blandt de jødiske grupper, der har reageret negativt på Trumps tale. De skriver på Twitter, at selvom de er glade for Trumps støtte til Israel, ”så må der være bedre måder at appellere til jødiske vælgere på end med pengereferencer, som underbygger ældgamle stereotyper”.

Jonathan Greenblatt fra Anti-Defamation League anklagede Trump for “levering af antisemitiske figurer: at betvivle jøders loyalitet over for USA og at påstå, at jødiske vælgere kun tænker på penge.

 

For Trump er det ment som et kompliment

Yair Rosenberg giver i en klumme i Washington Post (fra august) sit syn på Trump og antisemitisme. Han synes også, det er svært at blive klog på præsidenten, fordi han på den ene side støtter Israel (og endda har jødiske børnebørn (Ivanka og Jared Kushners børn)) og på den anden side siger ting, der lyder antisemitiske.

Rosenbergs forklaring på de lidt modstridende signaler er, at den antisemitiske forestilling om jøderne som værende meget pengeglade og meget magtfulde i Trumps hoved er en positiv kvalitet. Når han fx taler til en jødisk forsamling om, at de har mange penge og vil stemme ud fra, hvad der er bedst for deres formue, så mener han det nærmest som et kompliment. ”Trump tror på alle de antisemitiske figurer. Men han ser de træk som beundringsværdige,” skriver Rosenberg. ”Han vil have jødiske advokater og jøder til at administrere sine penge, så han også kan være rig. Han vil have dem i sit politiske hjørne, så han også kan være magtfuld. Han vil bestikke politikere, ligesom han tror, de gør.”

Om det rent faktisk er sådan, virkeligheden ser ud i Trumps hoved, er selvfølgelig svært at slå fast. Men man kan i hvert fald konstatere, at rigtig mange amerikanske jøder har den oplevelse, at Trump er med til at nære forestillingen om jøderne som pengeglade og magtfulde. Mange mener også, at dette har smittet af på samfundet, hvor personer, der er enige i den antisemitiske forestilling om jøder (men bestemt ikke ser disse træk som beundringsværdige) har været i fremmarch, mens Trump har været præsident.