Afskrækkelse eller storkrig? Nu bevæger krigen i nord sig ind i ny fase

Først eksploderede flere tusind Hizbollahmedlemmers personsøgere tirsdag, hvilket resulterede i angiveligt 12 døde og op mod 3000 sårede.

Onsdag var det så walkie-talkier og håndholdte radioer – også tilhørende den libanesiske terrorgruppe – som eksploderede. Her lyder dødstallet indtil videre på 20, mens 450 er såret. Samtidig siger israelske kilder, at man i Israel tror, at langt flere er døde. Og Hizbollah har selv sagt, at 37 medlemmer er døde de seneste par dage - dog er nogle af dem døde i israelske luftangreb og ikke i forbindelse med eksplosionerne.

Israel har ikke udtalt sig om hændelsen. Men alle formoder, at Israel står bag de spektakulære angreb. Og forsvarsminister Yoav Gallant har sagt, at krigen nu går ind i en ny fase, hvor det israelske fokus gradvist flyttes fra Gaza til Libanon.

Angrebene er endnu en ydmygelse for Hizbollah og sætter organisationen i en svær situation. Rigtig mange medlemmer har mistet et øje eller en hånd eller er såret på anden vis. Og der må herske en vis panik og angst for, hvornår det næste overraskelsesangreb måske rammer.

Nu er der naturligvis en masse spørgsmål, som trænger sig på:

Hvordan har Israel formået at gennemføre sådan et angreb?

De seneste par dage har der været spekuleret i alle mulige teorier. Ifølge New York Times har Israels efterretningsvæsen for flere år siden oprettet en række selskaber i Europa, som blandt andet fremstiller personsøgere. Det gælder for eksempel BAC Consulting i Budapest, som skulle have fremstillet de søgere, der eksploderede. Ifølge mediets tre ”efterretningskilder” blev der allerede i 2022 leveret personsøgere til Libanon fra disse firmaer, som altså umiddelbart ikke havde noget med Israel at gøre – men som i virkeligheden var skabt af Israel. BAC Consulting fremstillede også almindelige personsøgere til andre kunder. Men dem til Hizbollah blev fremstillet separat – med sprængstof. Andre teorier går på, at Israel har placeret sprængstof i personsøgerne, efter at de er blevet produceret, og inden de er leveret.

Det fremgår ikke, om det også er sådanne firmaer, der står bag leveringen af walkie-talkierne og radioerne, som eksploderede onsdag. Tilsyneladende stammer walkie-talkierne fra det japanske firma Icom, men de siger, at de stoppede produktionen af dem for ti år siden.

Det er ikke sikkert, at man nogensinde får det fulde billede af, hvordan angrebet blev gennemført, men mon ikke der kommer flere teorier og oplysninger fra anonyme kilder i den kommende tid.

Grænsen mellem Israel og Libanon. (Foto: Ole Andersen)

Hvorfor kommer angrebet netop nu?

Ifølge Axios havde Israel egentlig tænkt sig at vente med angrebet og bruge det som indledningen på et større angreb – muligvis en invasion. Men nogle Hizbollah-medlemmer begyndte at blive mistænksomme over for søgerne, fordi de meget let blev varme. Derfor valgte Israel – ifølge mediet – at gennemføre angrebet, fordi det måske var nu eller aldrig.

Det er dog muligvis ikke det værste tidspunkt, at Israel var tvunget til at gennemføre på. Meget tyder på, at Israel rent faktisk er nået dertil, hvor man er villig til at tage den store krig med Hizbollah. Siden oktober 2023 har omkring 60.000 israelere været evakueret fra deres hjem i området tæt på grænsen til Libanon. Israel kan ikke blive ved med at acceptere denne situation. Og eftersom udsigten til en diplomatisk løsning med Hizbollah er dårlig, så er der ikke nogen anden udvej end at tvinge Hizbollah væk fra grænse med militær magt.

Hvad gør Hizbollah nu?

Det leder frem til det næste store spørgsmål. For hvordan vil Hizbollah reagere nu? Angrebene er en stor ydmygelse. Og for ikke mange uger siden blev terrorgruppen også ydmyget, da Israel eliminerede tusindvis af affyringsrør, lige netop da Hizbollah skulle til at angribe Israel.

Hvis Hizbollah viser sig at være afskrækket af de seneste dages hændelser, så vil det selvfølgelig være endnu en ydmygelse. Derfor står Hizbollah i et valg mellem at komme med det modsvar, som de har sagt, de vil komme med. Eller at trække sig tilbage i erkendelse af, at Israel har vist sig at være stærkere.

Et stort modangreb fra Hizbollah kan meget vel føre til stor krig. Det kan omfatte israelsk landinvasion i Sydlibanon, affyring af ballistiske missiler mod store dele af Israel samt involvering af USA, Iran og andre aktører. En sådan krig vil koste mange civile liv på begge sider.

Allerede torsdag er der meldinger om flere droneangreb i det nordlige Israel og flere tilskadekomne. De næste dage vil vise, hvor stort modsvaret bliver.

Eftersom rigtig mange af Hizbollahs medlemmer ligger på hospitalet med øjenskader og andre skader, der kræver operation eller amputation, ja, så er det ikke ligefrem det bedste tidspunkt for Hizbollah at gå ind i en stor krig. Måske vil de derfor gøre det, de har forsøgt før. Nemlig at komme med et såkaldt moderat angreb, som giver dem mulighed for at bevare en smule ære – og samtidig undgå den store eskalering.

Hvad håber Israel på?

Det forlyder, at Israel mest håber på, at Hizbollah nu er så afskrækket, at de rent faktisk trækker sig væk fra grænsen – nemlig til nord for Litani-floden, der ligger cirka 30 km fra grænsen til Israel. Men hvis de ikke gør det, så er Israel klar en yderligere eskalering. Mange forventer, at Israels tålmodighed er sluppet op, og at man ikke længere vil acceptere en situation med daglige ”mindre” angreb.

Er en diplomatisk løsning realistisk?

USA har onsdag advaret parterne og sagt, at de ikke ønsker eskalering. De ser stadig den diplomatiske vej som den bedste og som den rigtige at forfølge. Både i Gaza og i Libanon. Hizbollah har sagt, at de vil fortsætte angrebene mod Israel, så længe Israel er i krig i Gaza.

Her er der bare det problem, at Hamas’ leder Yahya Sinwar sandsynligvis er glad for eskaleringen mellem Hizbollah og Israel. Når han så samtidig ved, at en våbenhvileaftale mellem Hamas og Israel måske vil føre til de-eskalering i nord, ja, så ryger en del af hans eventuelle motivation for at indgå en aftale med Israel.  Og dermed mindskes chancen for en diplomatisk aftale i nord betragteligt.

Det amerikanske håb om, at diplomatiets vej bærer frugt – og giver fred – lader med andre ord til at være meget spinkelt. Det har israelerne måske også indset. Og derfor har de erkendt, at den eneste måde, hvorpå de mange israelere kan vende hjem til grænseområdet i nord, er gennem en større krig, som får afsluttet den uholdbare situation, der har været siden 8. oktober, hvor Hizbollah indledte sine angreb.

For nylig blev nordisraelernes hjemvenden gjort til et officielt krigsmål for Israel. De andre mål er at bekæmpe Hamas, at fjerne truslen fra Gaza (hvilket er tæt på det samme som målet om at bekæmpe Hamas) og at få gidslerne hjem.