Afmagrede gidsler løsladt: »De behandlede os som dyr«

Da Or Levy, Eli Sharabi og Ohad Ben Ami lørdag dukkede frem fra mørket efter 491 dages fangenskab, skabte det et chok. For de tre mænd var tydeligt afmagrede. Kindbenene stak frem, og det var faktisk svært at genkende dem, når man sammenlignede med, hvordan de så ud før 7. oktober 2023, hvor Hamas tog dem som gidsler.
»Det var forfærdeligt,« sagde Ohad Ben Amis søster. »Jeg vidste, hvordan de så ud i teorien, og jeg kunne ikke rigtig genkende Ohad. Men jeg vidste, det var ham, på grund af hans karakter.«

Donald Trump sagde efterfølgende, at »de lignede Holocaustoverlevere«, og at »tålmodigheden med Hamas er ved at slippe op«.

Ohads søster og de øvrige familiemedlemmer og venner fulgte løsladelsen på en skærm. Et billede viste rædslen i deres ansigter, da de så den tilstand, de tre mænd var i.

De befinder sig nu alle på et hospital i Israel. De israelske medier citerer sundhedspersonale, der siger, at de tre mænd lider af underernæring, hjerteproblemer, manglende muskelmasse og alvorlige infektioner. Derudover beskrives de som værende »afkoblet fra virkeligheden«. De israelske medier har også citeret de tre mænds familier, som siger, at de beretter om både fysisk og psykisk mishandling under deres fangenskab.

Eksempelvis forlyder det, at 34-årige Or Levy har været barfodet under hele sit fangenskab og først fik sko på i forbindelse med løsladelsen. De fortæller også, at de ofte kun har fået et kvart (ofte råddent) pitabrød om dagen. Der kunne gå flere måneder, hvor de ikke fik lov at vaske sig.
Og ifølge Kanal 12 blev Or Levy holdt fanget med lænker i et lille rum, hvor det var svært at trække vejret. Han havde svært ved at gå, og først kort før løsladelsen fik han fjernet lænkerne og lærte at gå igen.

Levy og Ben Ami har også fortalt familiemedlemmer om, at Hamas har afhørt dem og udsat dem for fysisk tortur. For eksempel ved at hænge dem i loftet med hovedet ned. Det forlyder også, at de er blevet brændemærket.

»Vi blev behandlet som dyr,« har en af de tre mænd sagt.

Hjem til frygtelige nyheder

Både Or Levy og Eli Sharabi vendte hjem til en forfærdelig besked.

Eli Sharabi troede, at han skulle hjem til sine to døtre og sin kone. Men efter sin løsladelse fandt han ud af, at de alle tre var blevet dræbt af Hamas 7. oktober. Umiddelbart før løsladelsen valgte Hamas at placere Sharabi (og de to andre) på en scene, hvor de interviewede dem.

Sharabi blev spurgt, hvordan han havde det, og han svarede, at han var »lykkelig over at skulle hjem til sin kone og sine døtre«. Hamas vidste naturligvis godt, at hans familie var dræbt. Det var i stedet Sharabis mor og søster, som tog imod ham.

Heller ikke Or Levy var angiveligt klar over, at hans kone var dræbt. Han vendte i stedet hjem til sin treårige søn, Almog, som de seneste cirka 16 måneder har boet hos sine bedsteforældre.

Et hjerteskærende billede viser Levy kramme lille Almog.

Kort efter løsladelsen spurgte Levy »hvor er Hersh?«. Han troede, at Hersh Goldberg-Polin var blevet løsladt. Han vidste ikke, at Goldberg-Polin blev fundet dræbt i en tunnel i august. De to blev taget til fange, da de gemte sig i det samme beskyttelsesrum nær Nova Festival-pladsen.

Lænket og udsultet

De løsladte gidsler kunne give såkaldt »proof of life« til familierne til to af de gidsler, der stadig er i Gaza.

Alon Ohel – som ikke står på listen over gidsler, der skal løslades i fase 1 – er i live, men har en øjenskade, har de fortalt. Også Eliya Cohen er i live. Ifølge et af de løsladte gidsler sidder de begge to lænket og får kun meget lidt mad at spise. Alon Ohels mor gav i weekenden et interview til Kanal 12, hvor hun krævede sin søn løsladt nu og her.

Alt dette fik lørdag tusindvis af israelere til at gå på gaden og kræver, at alle gidslerne løslades med det samme.

Hersh Goldberg-Polins forældre, Jon og Rachel, som har været nogle af de mest fremtrædende stemmer, opfordrede i en video Donald Trump til at sørge for, at alle gidsler blev løsladt inden for en uge.

Hvad vil Hamas opnå?

Weekendens chokerende begivenheder har for israelerne – og omverdenen – været en påmindelse om, hvor brutal en terrorbevægelse Hamas er.

Det er meget svært at sige, om det er strategiske overvejelser, der gør, at Hamas på den måde vælger at pine både gidsler og pårørende. Hvorfor vælger de for eksempel at ydmyge Eli Sharabi ved at interviewe ham og lade, som om hans kone og døtre stadig lever? Reaktionen i Israel – og hos mange andre – er jo klar. Det vækker forargelse og vrede. Som en bruger skrev på X, så »beder de nærmest om« at krigen genoptages. Men det er svært at se, hvorfor de skulle ønske at få krigen genoptaget.

Et bud kunne være, at de ikke ønsker at løslade alle gidslerne. Men de vil heller ikke have det til at fremstå sådan, at de er skyld i aftalens sammenbrud. Ud fra den logik kunne det give mening at forsøge at fremprovokere en israelsk reaktion, som får krigen genoptaget. Kan lørdagens rædselsvækkende billeder have været en del af det?

Et andet bud kan ganske enkelt være, at Hamas igennem alt, hvad de gør, har et ønske om at påføre Israels befolkning så stor smerte og så stort et traume som muligt. Og weekenden – og de uger, Israel går igennem nu – er i sandhed smertefulde og traumatiserende.

Der er 17 gidsler, som står til at blive løsladt i fase 1. Af dem formodes 8 at være døde. Første fase er nu cirka halvvejs, og det forventes, at der i det kommende dage og uger kommer til at stå mere klart, om man forventer at gå ind i fase 2. Her vil våbenhvilen i så fald blive »permanent«, som det hedder. Selvom der vel ikke er noget, som er helt permanent, når Hamas for nylig igen har understreget, at de agter at angribe Israel og gentage 7. oktober.