Abbas truer med at annullere ”alle aftaler” efter ødelæggelse af bygninger

Forholdet mellem Det Palæstinensiske Selvstyre, som er den palæstinensiske myndighed på Vestbredden, og Israel befinder sig lige nu i en krise.

Det er særligt en begivenhed i sidste uge, som nu har fået Abbas til at komme med en trussel om at afbryde samarbejdet med Israel. En trussel, han dog er kommet med flere gange uden at følge den op med konkret handling.

Det, som udløste truslen denne gang, var, at Israel i sidste uge påbegyndte ødelæggelsen af ti palæstinensiske bygninger i Østjerusalem. Højesterets tilladelse til at gennemføre ødelæggelsen af husene, hvoraf de fleste endnu ikke er bygget færdig, har vakt stor vrede. Og da nedrivningen af de første bygninger så skete i sidste uge, kom den ventede reaktion i form af fordømmelse fra blandt andet EU og FN.

Derfor blev de revet ned

Det er sådan, at de pågældende bygninger er placeret i det, man kan kalde en gråzone. De ligger inden for sikkerhedshegnet, som Israel har sat op for at have styr på, hvem der kommer ind i og ud af landet. Samtidig ligger de i et område af Østjerusalem, Sur Baher, hvor Israel og Selvstyret har en aftale om, at Selvstyret står for administrationen. Det betyder, at Selvstyret  blandt andet bestemmer, hvem der må bygge. Og de palæstinensiske ejere har angiveligt fået Selvstyrets tilladelse til at bygge husene.

Den anden side af sagen er så, at de ligger så tæt på sikkerhedshegnet, at de ifølge de israelske myndigheder er ulovlige i henhold til en militær beslutning fra 2011, som siger, at der ikke må bygges klos op ad hegnet. Det er denne beslutning, som er baggrunden for ødelæggelsen. Argumentet er, at bygninger på grund af deres placering lige ved hegnet udgør en sikkerhedsrisiko, fordi de gør det sværere at holde øje med, at ingen krydser grænsen uden tilladelse.

Vil afbryde sikkerhedssamarbejde

Mens israelerne påbegyndte nedrivningen, mødtes de palæstinensiske ledere i Ramallah. Og kort efter kom så reaktionen fra Abbas, som truede med at afbryde ”alle aftaler” med ”besættelses-staten”.

En sådan udmelding skal dog ikke nødvendigvis tages bogstaveligt. Eksempelvis har Abbas både i 2017 og i 2018 truet med at afbryde en af de vigtigste og mest omtalte aftaler, nemlig det omfattende sikkerheds- og efterretningssamarbejde, som Selvstyret og Israel har.

I 2017 skyldtes det nogle israelske metaldetektorer på Tempelpladsen, og sidste år fortalte Abbas til lederen af den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, at sikkerhedssamarbejdet ville ophøre, hvis Israel begyndte at tilbageholde Selvstyrets skattepenge med den begrundelse, at Selvstyret udbetaler penge til terrorister.

I begyndelsen af 2019 implementerede Israel netop denne lov: Af de skattepenge, som Israel indsamler på vegne af Selvstyret, tilbageholder Israel nu det beløb, der svarer til det, som Selvstyret udbetaler til terrorister. Det har fået Abbas til at afvise alle skattekronerne – hvilket har medført en økonomisk krise. Men han har ikke gjort alvor af sin trussel om at standse sikkerhedssamarbejdet.

Det siger noget om, at dette samarbejde er vigtigt for Abbas. For mens det er med til at gøre ham upopulær blandt mange palæstinensere, så gavner det ham også og hjælper ham til at bevare magten.

En anonym kilde fra de israelske sikkerhedsmyndigheder forklarer til mediet Al-monitor forholdet på denne måde: ”Det primære mål for Israel er at bevare et stabilt Selvstyre og at hjælpe dem med at håndtere interne trusler og eksterne trusler fra Hams og celler, som er forbundet til Islamisk Stat. Til gengæld gør Selvstyret alt, hvad de kan for at forhindre angreb fra enkeltpersoner eller grupper – angreb, som kunne give Selvstyret problemer i forholdet til Israel.”

Hvis Abbas vælger at afbryde sikkerhedssamarbejdet, vil det med andre ord få store konsekvenser for ham selv. Hans position er i forvejen truet, og han er upopulær i den palæstinensiske befolkning.

Samtidig er han nødt til at reagere på ødelæggelsen af bygningerne ved grænsehegnet. Men hvis det går, som det plejer, så forbliver hans reaktion verbal. For uden sikkerhedssamarbejdet vil Abbas få meget svært ved at holde sammen på et Selvstyre, som i mange palæstinenseres øjne har udspillet sin rolle. En rolle, som siden styrets oprettelse i 1994 under Osloaftalerne har været at arbejde hen mod en fredsaftale med Israel og oprettelsen af en palæstinensisk stat.