Abbas betaler millioner af dollars til terrorister

»Du snød mig! Du talte om din vilje til fred, men israelerne viste mig din involvering i opildnen.« Sådan råbte Donald Trump til præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, under sidste uges besøg i Betlehem, ifølge israelske Channel 2. Palæstinensiske talspersoner benægtede, at Channel 2’s påstand var sand, og påstod, at mødet var forløbet problemfrit.

Men nu rapporterer et qatarsk nyhedsmedie, Araby al-Jadid, at Abbas tirsdag indrømmede, at mødet med Trump i Betlehem var »ubehageligt«, fordi Trump var vred. Mediet citerer en »fremtrædende palæstinensisk kilde«.

Historien lyder da også meget sandsynlig. Netanyahus primære anke mod den palæstinensiske leder er, at han og Selvstyret opfordrer til vold og had ved at betale penge til terrorister, som sidder i israelske fængsler, og ved at opkalde skoler og veje efter terrorister. Og han har uden tvivl understreget over for Trump, at Abbas og hans parti, Fatah, åbenlyst opfatter palæstinensiske terrorister som helte og martyrer.

 

Systematiseret terrorstøtte

Det uafhængige forskningsinstitut Jerusalem Center for Public Affairs har for nylig udgivet en rapport, der nøje gennemgår og forklarer hele det system, der ligger til grund for udbetalingerne til terrorister. Og en af de overordnede pointer er netop, at det er fuldt systematiseret. Opildnen til terror og ophøjelsen af de såkaldte martyrer er ikke bare spontane udmeldinger fra enkeltpersoner. Det er en fast integreret del af Selvstyrets politik. Baggrunden for rapporten er, at rigtig mange ikke ved, at denne terrorstøtte finder sted. Og dem, der ved det, er ikke klar over omfanget af den.

 

300 millioner dollars i 2016

Her er de økonomiske tal, som i rapporten viser, hvor mange penge Selvstyret rent faktisk betalte til terrorister og deres familier i 2016:

  • Støtte til fængslede og befriede terrorister: 128,5 millioner dollars
  • Støtte til »martyrernes« familier: 174,5 millioner dollars
  • Samlet terrorstøtte i 2016: 303 millioner dollars
  • I 2013 var den samlede støtte 270 millioner dollars.

De 303 millioner dollars svarer til hele 6,9 procent af Det Palæstinensiske Selvstyres samlede budget for lønninger.

 

Reflekterer den generelle holdning blandt palæstinensere

Rapporten indledes med et resume, som peger på følgende overordnede konklusioner:

  • Selvstyrets og PLO’s økonomiske støtte til terrorister afspejler kerneidentiteten hos den palæstinensiske befolkning. Den palæstinensiske ledelse ser terror som en legitim kamp mod Israel i forsøget på at få en stat i hele Palæstina.
  • Den palæstinensiske lovgivning refererer til terroristerne som »kæmpere«, og man ser ikke Osloaftalen fra 1993 som noget, der forhindrer kampen mod zionismen.
  • Palæstinenserne er i høj grad lykkedes med at fremstå som ofrene. Det kan blandt andet ses i reaktionerne fra de lande, som donerer penge til palæstinenserne. Mange vender det blinde øje til og er bange for at italesætte terrorstøtten som et problem.
  • Juridisk set strider støtten mod Osloaftalen. Ifølge den er PLO og Selvstyret, via PLO, forpligtede til at stoppe terror og afholde sig fra at opfordre til terror. Terrorstøtten strider også imod loven i mange af de lande, som støtter Selvstyret økonomisk.
  • Problemet skal håndteres ved at sprede kendskab til terrorstøtten og den ideologi, der ligger bag, og ved at bruge økonomiske, juridiske og politiske midler mod de palæstinensiske ledere. Hvis man vender det blinde øje til, vil det blot tilskynde til at øge terrorstøtten fremover.

 
Mahmoud Abbas og Benjamin Netanyahu. (Foto: GPO)

Netanyahu: Kan ikke få fred i bytte for land

Et af principperne fra Resolution 242 fra 1967 er, at Israel skal afgive land og til gengæld få fred. Men blandt andet på grund af den palæstinensiske ledelses opildnen til terror tror Netanyahu ikke på, at Israel får fred, selvom de afgiver kontrollen med Vestbredden. ”Ideen om, at vi kan afgive land og få fred, holder ikke,« sagde han tirsdag til Army Radio: ”For at vi kan sikre vores eksistens, må vi have militær og sikkerhedsmæssig kontrol alle territorier vest for Jordanfloden.”

Som Netanyahu ser det, er det ikke bosættelserne på Vestbredden, der er den virkelig hindring for fred. Det er derimod palæstinensernes manglende vilje til at anerkende staten Israel som jødernes hjemland – uanset hvor grænserne for dette land så måtte ligge.

Udtalelser som denne har fået mange analytikere til at sige, at Trumps plan om en fredsløsning nu er ved at møde virkeligheden, og at det næppe bliver så let, som den amerikanske præsident tilsyneladende går og forestiller sig.