Abbas afviser aftale, som skal "forløse palæstinensernes økonomiske potentiale"

»Generationer af palæstinensere har levet uden at kende til fred, og Gaza og Vestbredden er endt i en langvarig krise. Men den palæstinensiske historie ender ikke der. Det palæstinensiske folk fortsætter sin historiske bestræbelse på at skabe en bedre fremtid for sine børn.«

Sådan begynder de cirka 40 sider af USA’s »Plan for Velstand«, hvis formål er at revolutionere den palæstinensiske økonomi – som et led i den helt store plan for fred mellem Israel og palæstinenserne. Den økonomiske plans mål er at investere 50 milliarder dollars i den palæstinensiske økonomi over 10 år. Den fokuserer på tre elementer: forløse det økonomiske potentiale, bemyndige det palæstinensiske folk og styrke den palæstinensiske regering.

Selvom planen ikke nævner noget om en tostatsløsning og ikke går ind i de politiske elementer af konflikten, så er der alligevel noget, der kan aflæses i ordvalget. Eksempelvis lyder en overskrift: »At bemyndige det palæstinensiske folk. En nations største ressource er dens befolkning.« Der tales altså om en palæstinensisk nation. Hvad det så nærmere betyder, ved man ikke endnu. For første del af Trumps store plan er som sagt med fokus på den palæstinensiske økonomi.

Ser man på planen isoleret, så burde den være godt nyt for det palæstinensiske folk, hvis økonomi er meget dårlig og præget af en høj arbejdsløshed.

Her er nogle af de mere konkrete elementer. Man vil:

  • Sikre vedvarende adgang til billig elektricitet på Vestbredden og i Gaza.
  • Øge den direkte investering fra udlandet fra 1,4 procent til 8 procent af bruttonationalproduktet.
  • Forbedre erhvervsmiljøet, så palæstinenserne opnår en »World Bank Doing Business«-rating på mindst 75.
  • Etablere et palæstinensisk universitet, som er i top-150 i verden.
  • Øge andelen af kvinder på arbejdsmarkedet fra 20 til 35 procent.
  • Øge gennemsnitslevealderen fra 74 til 80 år.

 
Jared Kushner - som er gift med Ivanka Trump - er en af hovedaktørerne bag det amerikanske initiativ. (Foto: Lori Berkovic/Wikimedia)

Abbas afviser fortsat

Alt dette lyder jo rigtig godt for palæstinenserne. Der er dog det store »men«, at den økonomiske del kun er et element i den store plan. Den »økonomiske revolution« afhænger af, at de to parter kan blive enige om en politisk løsning. Og eftersom den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, allerede på forhånd har valgt at boykotte det amerikanske initiativ, er der ikke så meget, der tyder på, at det bliver denne plan, der »forløser det palæstinensiske potentiale«. Siden USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, har Abbas været helt afvisende over for Trumps plan.

Alligevel kan den meget vel spille en rolle – også selvom den ikke bliver til noget.

 

Kan isolere palæstinenserne yderligere

Som David Horovitz fra Times of Israel påpeger, så viser Donald Trump med ”Velstandplanen”, hvad Mahmoud Abbas takker nej til. Måske har Trump et håb om, at Abbas kommer på andre tanker, når han ser, hvad han går glip af (for eksempel de 50 milliarder dollars). Måske håber Trump, at det palæstinensisk folk (i endnu højere grad) vil vende sig mod Abbas og Selvstyret, fordi han med sin afvisning isolerer palæstinenserne endnu mere, end de er i forvejen. De seneste måneder har nemlig understreget, at palæstinenserne står temmelig alene. Selvom de fra starten har afvist det amerikanske initiativ og opfordret sine allierede til at gøre det sammen, så har nabolande som Egypten og Jordan valgt at deltage. Sammen med blandt andet Saudi-Arabien, Marokko og Bahrain, som jo er vært for det første møde, hvor den økonomiske plan skal diskuteres. Mødet løber af stablen torsdag og fredag i denne uge.

 

Meget på spil for Jordan

Det er ikke kun Israel og palæstinenserne, der er involveret i planen. For Jordan er der også meget på spil. Kong Abdullah 2. skal forsøge at finde en middelvej, hvor han ikke fornærmer Donald Trump og USA, som støtter Jordan med mange penge hvert år, og samtidig undgår at blive upopulær i den jordanske befolkning, som sympatiserer med palæstinenserne.

Et andet og meget konkret issue for Jordan er, at den amerikanske plan muligvis indebærer et krav om, at Jordan giver statsborgerskab til mange mennesker i landet, som har status som palæstinensiske flygtninge fra 1948.

For jordanerne er der dels et ønske om ikke at få en alt for stor andel af borgere med palæstinensisk baggrund. Dels er der et ønske om at støtte palæstinensernes krav om at vende tilbage til det, der i dag er Israel (right of return).

Det bliver yderst interessant at følge mødet i Bahrain, som lanceres som en workshop. Det er usandsynligt, at der kommer meget konkret ud af det. Men mødet i Bahrain kan give en fornemmelse af de arabiske landes position. I hvor høj grad er de villige (eller pressede) til at støtte USA’s plan? Det får vi forhåbentlig en lidt bedre fornemmelse i løbet af ugen.