90 millioner dollars fra Qatar til Hamas er prisen for våbenhvile
Israel og Hamas var i slutningen af 2018 tæt på endnu en krig efter en fejlslagen IDF-operation i Gaza og mere end 400 raketter mod det sydlige Israel på et døgn. Dog lykkedes det at etablere en aftale om våbenhvile, således at december og begyndelsen af januar var relativt fredelig. De seneste uger har der så imidlertid været optræk til eskalering med uro langs grænsen.
I tirsdags skød en snigskytte fra Islamisk Jihad mod israelske soldater og ramte den ene på hjelmen. Israel svarede igen med at angribe Hamasmål i Gaza. Derudover besluttede det israelske sikkerhedskabinet at tilbageholde 15 millioner dollars, som efter planen skulle være doneret fra Qatar til Hamas i går, onsdag. Torsdag forlyder det så, at sikkerhedskabinettet har besluttet at levere pengene. Blandt andet fordi Hamas ikke svarede igen på Israel angreb mod Hamasbaser – som kostede en person livet.
Hamas' leder i Gaza, Yahya Sinwar.
Prisen for våbenhvile
De mange dollars er en central del af våbenhvileaftalen, der blev indgået i november. Efter planen skal Israel viderebringe i alt 90 millioner dollars fra Qatar til Hamas. Pengene skal leveres ad seks omgange, og de første 30 millioner er allerede blevet afleveret – kontant.
En stor del af pengene skal gå til at betale løn til de offentligt ansatte, som Hamas har ansvaret for at lønne. Men med al sandsynlighed vil nogle af pengene også gå direkte til terroraktiviteter. Der er med andre ord tale om penge, der meget vel kan gå til raketter, der senere vil lande på israelsk jord.
Det betyder naturligvis, at mange israelere er utilfredse med, at Hamas får så store beløb leveret. Men hvorfor vælger Netanyahu og regeringen alligevel at tillade det?
Qash for quiet
Den overordnede grund til Israels velvillighed bunder i den tilgang, som Netanyahu-regeringen grundlæggende har haft til Gazastriben. Den er groft sagt, at man bestræber sig på, at situationen i Gaza er tålelig for beboerne. I hvert fald så tålelig, at det ikke eksploderer. Samtidig vil man ikke hjælpe det Hamas-styrede område mere end højst nødvendigt. Med andre ord er den hjælp, som Israel leverer til Gaza, i høj grad af strategisk karakter. Man ønsker at undgå krig.
Og da netop en ny krig var meget tæt på at bryde ud i november, viste det sig altså, at de mange dollars fra Qatar var det middel, der kunne forhindre den. Det var og er »qash for quiet« – kontanter for ro.
Så er der nogle, som mener, at det er en dårlig handel. Dels fordi pengene på længere sigt kan vise sig at give det modsatte af »quiet«. Dels fordi det sender et forkert signal – og opfattes som et nederlag – at Israel leverer penge til deres fjende. Beslutningen fik i november Avigdor Lieberman til at fratræde sin stilling som forsvarsminister, hvilket var tæt på at udløse et parlamentsvalg.
Handler om at være klog
Chuck Freilich, som er tidligere national sikkerhedsrådgiver i Israel, siger til Times of Israel, at »i en perfekt verden ville Hamas ikke få nogen penge. Men det er vigtigere at handle klogt end at handle ret«. Han siger, at beløbet svarer til, at hver beboer i Gaza får 7 dollars per sending, svarende til et måltid. »For en shawarma om måneden hjælper vi med at bevare roen,« siger han.
Freilich forudser, at Netenyahus beslutninger om, hvad man gør i Gaza, vil være styret af parlamentsvalget fra nu og frem til valgdagen 9. april. Som han ser det, vil premierministeren forsøge at balancere mellem på den ene side at fremstå som en hård hund, der slår ned på terror, og på den anden side at undgå krig og eskalering.
De seneste dages hændelser passer meget godt på den beskrivelse, hvor han først tilbageholder pengene, men alligevel ender med at sende dem afsted med lidt forsinkelse.
Spørgsmålet er så, hvilken strategi Hamas vil lægge for dagen de næste to en halv måned. Ønsker de at udnytte den situation, at Netanyahu måske i mindre grad end ellers er villig til at gå i krig? Eller gør det omvendte sig gældende? At de ikke vil give ham mulighed for at vise den israelske befolkning, at han er den, som bedst kan lede landet i kampen mod terroristerne i Gaza?
Et andet spørgsmål, man må stille sig selv, er, hvad der sker, når alle pengene er leveret. Så har Israel ikke længere disse kufferter med penge, som de kan true med at tilbageholde. Og dermed vil Hamas' incitament til at beholde deres raketter for dem selv være mindre. Men til den tid er Netanyahu sandsynligvis blevet genvalgt som premierminister.