3 højaktuelle emner 3 uger før det israelske valg

I dag er der præcis tre uger til det israelske parlamentsvalg. Valgkampen blev skudt i gang 24. december og har om tre uger næsten varet fra jul til påske – selvom påsken falder sent i år.

I den periode er der ikke blevet udført parlamentarisk arbejde i Israel. Til gengæld har politikerne brugt lang tid på at finde ud af, hvem der skulle øverst og nederst på valglisterne, og hvilke partier der skulle stille op sammen. De har også brugt lang tid på at sprede rygter om hinanden og forsøgt at overbevise befolkningen om deres modstanderes fraværende moral og kompetence.

Med andre ord: Reel politik har det været sparsomt med.

Her er tre af de emner, som fylder mest i valgkampen i disse dage.

1: Har domstolene for meget magt?

Det højrenationale parti, Det Nye Højre, vil indskrænke Højesterets magt. Partiets to ledere, Ayelet Shaked (nuværende justitsminister) og Naftali Bennet, mener, at domstolen har alt for meget magt. For eksempel kan Højesteret beslutte, om militæret må foretage ødelæggelser af palæstinensiske terroristers hjem – hvilket er en udbredt praksis for at skræmme potentielle terrorister.

Bennet sagde for nogle dage siden, at han vil ”befri de israelske soldater fra Højesteret”. Søndagens terrorangreb, hvor en soldat blev stukket ihjel, skete, fordi ”soldaterne tænker sig om fem gange, inden de handler, fordi de frygter at blive tiltalt i retten,” påstod Bennet.

En anden af partiets frontfigurer, Caroline Glick, deltog mandag i en debat arrangeret af Times of Israel. Her sagde hun, at det ikke bør være sådan, at man kan trække det i langdrag, når en terrorists hus skal ødelægges. Man kan nemlig klage over beslutningen til Højesteret. Og i nogle tilfælde bliver nedrivningen annulleret, fx hvis det ikke kan bevises, at terroristens familie – som også bor i det pågældende hus – var klar over, at deres pårørende ville udføre et terrorangreb. Dette, mener Glick og Det Nye Højre, betyder, at flere vælger at begå terror. ”Det er et spørgsmål om liv og død,” sagde hun.

Amos Katz fra Arbejderpartiet deltog også i debatten og argumenterede imod Glick. ”Det er vidunderligt, at man i en demokratisk stat kan klage til retten. Det er ventetiden værd at få vished for, at når vi gør den slags (river en terrorists hus ned), så har retten godkendt det,” sagde han. Også Uri Zaki fra venstrefløjspartiet Meretz gav udtryk for, at ”vi skal være stolte af vores domstole”.

Nir Barkat, som er tidligere borgmester i Jerusalem og nu stiller op for Likud, gav Glick ret i, at der skal ske reformer med domstolene, og understregede, at det handler om at ”være hård over for de hårde og være god ved de gode”.

Det Nye Højre foreslår blandt andet, at Knesset kan udpege højesteretsdommere foreslået af justitsministeren. Lige nu er det en komite, der udpeger dommerne. I den komite sidder justitsministeren, yderligere en minister og en repræsentant for hhv. regeringen og oppositionen. Men politikerne er i undertal, da der også sidder tre højesteretsdommere og to juridiske eksperter. Den balance vil Det Nye Højre ændre på. De vil også vedtage, at et flertal i Knesset kan annullere en højesteretsbeslutning om, at en lov vedtaget i Knesset er imod Israels såkaldte basislove – som har karakter af en forfatning eller en grundlov. Det vil sige: Hvis Knesset vedtager en lov, som Højesteret derefter nedlægger veto mod, fordi retten mener, den er imod basislovene, så kan er flertal i Knesset annullere Højesterets veto.

2: Otzma Yehudit-leder diskvalificeret på grund af racisme

Et eksempel på domstolens magt så vi for nylig, da Højesteret besluttede at udelukke en politiker fra at stille op til valget. Det er tale om Michael Ben Ari fra det kontroversielle parti Otzma Yehudit, der befinder sig alleryderst på højrefløjen.

Retten besluttede, at Ben Ari ikke må stille op, fordi hans politiske budskaber er racistiske – hvilket strider imod en af de føromtalte basislove. Nogle mener, at hele partiet burde være diskvalificeret på grund af racisme. Men det blev altså kun tilfældet for Ben Ari.

Det betyder, at Otzma Yehudit er i fare for slet ikke at komme ind i Knesset – hvilket vil være til glæde for et stort flertal i Israel, som er imod partiet, der er meget fjendtligsindet over for især arabere. Valglisten, som Otzma Yehudit er en del af, skal nu have mindst syv mandater, for at partiet bliver repræsenteret. Itamar Ben Gvir er nemlig nummer syv på listen. Ben Ari var nummer fem.

Højesteret besluttede, at de arabiske partier kunne stille op, selvom nogle mente, at også de burde diskvalificeres.

3: Telefon hacket af Iran

En tredje historie, som har fyldt meget i medierne de seneste dage, er historien om, at Blå og Hvid-lederen Benny Gantzs telefon er blevet hacket af Iran.

Det var Channel 12, der kunne bringe historien om, at Iran for nogle uger siden hackede sig ind på telefonen og kopierede dens data. Der skulle dog ikke være fortrolige oplysninger på telefonen, men historien er blevet brugt af især Benjamin Netanyahu til at nedgøre Gantz: ”Hvis han ikke kan beskytte sin egen telefon, hvordan skulle han så kunne beskytte vores land,” skrev Netanyahu på Facebook. Nogle mener, at det var Netanyahus kontor, som stod bag lækagen om, at Gantz var blevet hacket.

Blå og Hvid er dog også kommet med friske anklager mod Netanyahu. De mener, at han har tjent millioner af shekel til sig selv i forbindelse med en handel med u-både. Det er en sag, hvor flere personer tæt på Netanyahu er mistænkt for korruption, men hvor premierministeren ikke er direkte involveret.

Man må nok forvente, at der bliver kastet mere mudder de næste tre uger.