3 grunde til, at en fredsproces er langt væk

Håbet om, at Donald Trump var manden, der skulle få israelerne og palæstinenserne til igen at sætte sig ved forhandlingsbordet, er blevet mindre og mindre efter en ellers god start i foråret. Præsidenten formåede kort efter sin indsættelse i januar at skabe en positiv stemning og en tro på, at han kunne få det umulige til at ske. Lige nu virker fredsforhandlingerne dog meget langt væk. Her er tre grunde til, at optimismen er svundet ind:

1: Palæstinenserne har mistet tilliden til USA som forhandlingsmægler

Kort tid efter sin indsættelse mødtes Trump med både Netanyahu og præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas. Disse møder fik overbevist palæstinenserne om, at Trump ikke kun tog Israels parti, men også var villig til at lægge pres på Netanyahu, som Trump bad om at »holde igen« med udvidelsen af bosættelser. Trump fortalte også Netanyahu, at Abbas var en troværdig fredspartner, hvilket gjorde Abbas positivt indstillet over for Trump.

Den seneste tid har dette imidlertid forandret sig markant. Især juli måneds uroligheder på Tempelpladsen har gjort en forskel. Palæstinenserne er utilfredse med, at Trumps svigersøn Jared Kushner, som har fået opgaven med at genstarte fredsforhandlingerne, tog Israels parti. Han støttede Netanyahus beslutning om at opstille metaldetektorer. Og i en samtale, som er blevet lækket, anklagede han palæstinenserne for at være skyld i urolighederne. Ifølge Kushner havde de ikke ret i deres påstand om, at Israel vil ændre status quo.

Kort fortalt føler palæstinenserne nu, at den amerikanske sympati kun ligger hos Israel, og man tror ikke på, at Trumps folk vil og kan lægge det nødvendige pres på Netanyahu. Man er også ved at være lidt træt af, at Trump stadig ikke har præsenteret nogen konkrete planer for, hvordan en fredsløsning skal se ud.

2: Netanyahu undersøges stadig for bedrag

Premierministeren er anklaget for bedrag i to sager, som i yderste konsekvens kan koste ham jobbet. Han og konen, Sara, er anklaget for at have modtaget gaver for mange tusind shekel af rigmænd. Og Netanyahu er også anklaget for at have forhandlet med ejeren af det store dagblad Yediot Ahronot. De skulle angiveligt have talt om, at Netanyahu skulle gøre livet surt for Yediot Ahronots konkurrent, Israel Hayom, som er pro-Netanyahu, mens det mere regeringskritiske dagblad til gengæld ville være mere positiv i sin omtale af Netanyahu.

Palæstinensiske talsmænd har for nylig sagt, at man vil foretrække at vente med eventuelle forhandlinger, til sagen er slut. Skulle Netanyahu blive fældet, vil det være godt nyt for palæstinenserne. Og de fleste vil nok mene, at det også vil øge sandsynligheden for fredsforhandlinger på lidt længere sigt.

 
Der lang vej til direkte forhandlinger mellem Abbas (t.v.) og Netanyahu (t.h.). (Foto: GPO)

3: Abbas mangler opbakning

En tredje grund til, at fredsforhandlingerne ikke er lige trapperne, er den 82-årige Abbas’ manglende popularitet i det palæstinensiske folk. Uden en palæstinensisk leder, der kan samle palæstinenserne og sende et klart signal om, at man ønsker fred med Israel, vil hverken Israel eller USA kunne stole på, at en palæstinensisk stat kan fungere og undgå at blive overtaget af for eksempel Hamas. Terrorgruppen nyder for tiden relativt stor opbakning på Vestbredden. Og det skyldes blandt andet den manglende tro på Abbas.

Fremtidige perspektiver

Hvis forårets optimisme skal tilbage, må Trump tage det næste skridt. Han må komme med nogle mere konkrete planer. Og selvom han sympatiserer mest med Israel – for eksempel når det gælder Tempelpladsen – må han vise palæstinenserne, at han også kan og vil lægge pres på Israel.

Samtidig vil det hjælpe gevaldigt, hvis Netanyahu-sagen bliver afsluttet. Og i den lidt mere urealistiske afdeling ville det også skabe optimisme blandt palæstinenserne, hvis der blev afholdt en ærligt og redeligt folkeafstemning, så de kan vælge en ledelse, de stoler på. Frygten – både hos Abbas og i Israel – er dog, at Hamas vil øge sin magt, hvis der afholdes valg.