25 år efter fredsaftale er der kold luft mellem Israel og Jordan

I morgen, 26. oktober, er det 25 år siden, Israel og Jordan underskrev en fredsaftale. Dengang blev freden fejret i stor stil, og de to lande så frem mod at udvikle forholdet og samarbejdet.

Men her 25 år senere er konklusionen, at fredsaftalen ikke ligefrem har ført et varmt og venskabeligt forhold med sig. Det understreges blandt andet af, at det er fem år siden, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Jordans kong Abdullah sidst mødtes.

Tempelpladsen og Jordandalen

En del af forklaringen på, hvorfor ingen af de to lande ser nogen grund til rigtigt at markere 25-årsjubilæet, er landenes modstridende interesser, når det gælder to steder, nemlig Tempelpladsen i Jerusalem og Jordandalen på Vestbredden.

Jordanerne mener nemlig ikke, at israelerne giver dem nok indflydelse på Tempelpladsen, hvor den jordanske enhed Waqf formelt set har ansvar for at holde opsyn. Spørger man i Jordan, har israelerne ikke respekteret deres rolle på pladsen.

Et andet sensitivt sted er Jordandalen, hvor Israel har kontrol, og som Netanyahu for nylig luftede sit ønske om at gøre til en permanent del af staten Israel. Ud over at jordanerne støtter palæstinensernes kamp for deres egen stat, så handler dette i høj grad også om, at man er bange for, at en israelsk annektering vil føre til, at flere palæstinensere søger mod Jordan. I forvejen er der flere palæstinensiske flygtningelejre i Jordan. Og man ønsker ikke at give dem permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Netanyahu – og de fleste andre politikere i Israel – mener derimod, at det af sikkerhedsmæssige grund er strengt nødvendigt at behold kontrollen med området.

Endelig er der også særligt en begivenhed, som stadig præger forholdet. I sommeren 2017 blev en israelsk vagt  overfaldet af en jordansk mand i en bygning tilhørende den israelske ambassade. Det endte med, at vagten skød og dræbte overfaldsmanden samt en anden jordaner. Dette skabte en kæmpe diplomatisk krise. Både vagten og den israelske ambassadør måtte af sikkerhedsmæssige grunde tage til Israel, hvor vagten fik en varm velkomst af Netanyahu. Velkomsten blev oplevet som en stor provokation i Jordan, og den nyudpegede ambassadør først kunne først rejse til Amman et halvt år senere. Israel betalte en stor sum penge i kompensation, men man efterkom ikke Jordans ønske om retsforfølgelse af vagten.

”Fredens ø” er ikke længere for israelere

En meget tydelig manifestation af, at fredsaftalen fra 1994 ikke har den samme positive værdi som dengang, er ”Fredens ø”. Det er et landområde, som ligger på den jordansk-israelske grænse lidt syd for Genesaret Sø. Ifølge fredsaftalen er det området jordansk, men israelske landmænd fik i 1994 lov til at bruge området i 25 år. Efter den periode kunne jordanerne opsige israelernes brugsret med et års varsel. Og det gjorde man i oktober 2018. Fra og med november forventes området at være udelukkende jordansk.

Dystre udsigter

Ifølge Oraib Rantawi, som er jordansk politisk ekspert, er fredsaftalen ikke i fare lige nu – men kan komme det på længere sigt. ”Jordan og Israel kan komme til et punkt, hvor aftalen ikke længere har nogen værdi. Når det er sagt, så har Jordan interesser, når det gælder sikkerhed, økonomi og forholdet til USA. Man vil ikke gamble med aftalen lige nu, men hvis den nationalistiske og ekstreme højrefløj [i Israel] fortsat vinder frem, vil man måske gøre noget senere,” siger han til Times of Israel.

Netop sikkerhedssamarbejdet er den del af aftalen, der fungerer bedst, og som er med til at give aftalen værdi også den dag i dag. Israel bruger også aftalen som et eksempel på godt samarbejde med arabiske lande, når man ihærdigt arbejder for at forbedre forholdet til andre lande i området. Men den manglende fejring af jubilæet vidner altså også om, at fredsaftalen måske nok har en strategisk værdi, men ikke er udtryk for varme følelser mellem israelere og jordanere.