Krystalnatten: Hadet rammer (igen) danske jøder

Nazisternes modbydelige jødestjerner vendte i november tilbage til Danmark. På en postkasse foran det dansk-israelske par Ella og Henrik Chievitz’ hus i Silkeborg og en række andre steder.

9. november 1938 var Krystalnatten i Tyskland, hvor jødiske synagoger og butikker blev raseret, og mange jøder mishandlet eller dræbt. På samme dato 81 år senere blev jøder i Danmark, Sverige, Norge og Finland udsat for en koordineret antisemitisk kampagne.

På den gamle jødiske gravplads i Randers blev 84 gravsten overhældt med maling. Også i Højbjerg, Viby, Ålborg, Dronninglund, København og Brøndby blev jøder eller danske Israels-venner udsat for antisemitiske handlinger.  

På et af gerningsstederne var der malet logoet for den nynazistiske organisation Nordfront. På organisationens danske hjemmeside var der en stærkt ironisk og hånende artikel om aktionen med fotos fra ramte steder, som først senere blev omtalt i medierne.

I disse år blæser der en ond vind af jødehad hen over Vesteuropa. Antallet af antisemitiske overgreb stiger. I de allerfleste tilfælde er hadets bagmænd folk fra det yderste højre eller det yderste venstre eller ekstremistiske muslimske indvandrere og deres efterkommere.

Sorg og vrede over jødehadet

De hadefulde begivenheder i november sender kuldegysninger gennem mange kristne i Danmark.

»Det gør mig virkelig, virkelig ondt og fylder mig med både sorg og vrede,« siger generalsekretær Ole Andersen fra Ordet og Israel.

Ordet og Israel sendte sympatihilsner direkte til nogle af de ramte personer.

I et brev til overrabbiner Jair Melchior og formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, udtrykte Hakon Christensen og Ole Andersen den dybeste sympati for og opbakning til de danske jøder.

Kristeligt Dagblad bragte 12. november en kommentar af Ole Andersen. Her opfordrer han til at kæmpe for »jøders ret til trygt og frit at kunne leve som jøder efter jødiske traditioner i Danmark og resten af Vesteuropa«.