Året, hvor hadet til jøder eksploderede

Få timer efter at Hamas havde indledt det grusomme terrorangreb på Israel lørdag morgen 7. oktober 2023, indkaldte »Palestine Action Group« til en sympatidemonstration i Sydney i Australien to dage senere. På pladsen foran det berømte Operahus tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon samledes en større menneskemængde. Stemningen var ophidset, og der blev afbrændt israelske flag. Men vreden var ikke kun rettet mod Israel.Få timer efter at Hamas havde indledt det grusomme terrorangreb på Israel lørdag morgen 7. oktober 2023, indkaldte »Palestine Action Group« til en sympatidemonstration i Sydney i Australien to dage senere. På pladsen foran det berømte Operahus tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon samledes en større menneskemængde. Stemningen var ophidset, og der blev afbrændt israelske flag. Men vreden var ikke kun rettet mod Israel.

Gang på gang brød menneskemængden ud i taktfaste råb: »Gas the Jews, gas the Jews«. 

Begivenheden den aften foran det smukke operahus er kendetegnende for en verdensomfattende trend i kølvandet på 7. oktober. Terrorangrebet på Israel udløste den værste antisemitiske bølge siden Holocaust. 

Dødstrusler mod jøder, ildspåsættelser på synagoger og jødiske butikker, hadtale og chikane mod jøder og voldelige overfald er taget til i et omfang, der mange steder slår alle rekorder. 

»Israelerne er så brutale …«

Men er der ikke tale om forståelige reaktioner på krigen i Gaza? Israelerne er så brutale, siger mange. Og når de bomber og ødelægger i Gaza og begår folkedrab på palæstinensere, må de så ikke forvente at få betalt tilbage med samme mønt?

Nej! Argumentet er helt hen i vejret. Af to grunde.

For det første fordi den gnist, der satte gang i bølgen af jødehad, ikke var Israels krig i Gaza. Den antisemitiske bølge begyndte allerede 7. oktober, mens kampene endnu rasede i israelske kibbutzer og byer, og israelske børn og voksne blev mishandlet og myrdet med koldt blod. Det var sympati med Hamas og ikke vrede over krigen i Gaza, der fik menneskemængden foran operahuset i Sydney til at opfordre til drab på jøder. 

Mens kampene stadig foregik i Israel mandag den 9. oktober erklærede Frankrigs indenrigsminister Gerald Darmanin, at der på de to døgn var sket en »dramatisk« stigning i antallet af angreb på jøder i landet.

For det andet kan krigen i Gaza aldrig undskylde angreb på jøder i Paris eller Malmø. Jeg er uenig i, at Israel begår folkemord i Gaza. Men selv om det havde været rigtigt, kan det aldrig nogensinde retfærdiggøre opfordringer til at gasse jøder i Australien eller et overfald på en ortodoks jøde i Schweiz. 

Antisemitismen er ond! Intet i Gaza kan retfærdiggøre den.

»Kritik af Israel er ikke antisemitisme«

En lille måned efter 7. oktober kaldte Martin Krasnik slagordet »antizionisme er ikke antisemitisme« for »et af de mest fortærskede slogans, der findes«. Utallige gange i årets løb har kritikere af Israel understreget, at de er imod Israel, ikke jøder. 

Kritik af Israel er ikke antisemitisme, siger de. Men de glemmer, at kritik af Israel kan være antisemitisme. Og ofte er det.

Det er rigtigt, at man godt kan kritisere staten Israel, Israels regering eller Israels hær uden at være antisemit. Rigtig mange israelere har i det sidste år gang på gang kritiseret deres egen regeringen. Selvfølgelig er det legitimt at kritisere Israel. 

Men det sidste år har desværre givet talrige eksempler på, at kritik af Israel er bundet sammen med had til jøder. 

Når kritik af Israel formuleres ved hjælp af gamle antisemitiske motiver og beskyldninger – jøderne sidder på pengene, jøderne kontrollerer medierne, jøderne styrer verden – så er der tale om antisemitisme. Det gælder også, når kritikken af Israel fratager det jødiske folk de rettigheder, alle andre har – for eksempel retten til at have sin egen stat. 

Alt for meget kritik af Israel er desværre forbundet med had til jøder.

Modsigelse af hadet

Heldigvis har hadet ikke stået alene. I en række lande har regeringerne givet hjertevarm opbakning til jødiske borgere. Det gælder blandt andet i USA, Frankrig, Tyskland og Danmark.

Mange steder har der også været arrangementer med det formål at vise opbakning til lokale jødiske samfund. I København gik tusinder af danskere på gaden på Krystalnatten i november og udtrykte på den måde stærk sympati med danske jøder.

Had skaber utryghed

Tre uger efter 7. oktober udsendte Det Mosaiske Trossamfund i Norge et højst usædvanligt brev. Det udtrykker stærk bekymring, fordi »hadet banker på vore døre her i Norge«. Brevet siger, at antisemitismen i Norge siden 7. oktober er »intensiveret i omfang på en måde, som skræmmer os«. 

At bølgen af jødehad skaber utryghed og frygt hos jøder, er et gennemgående tema i erklæringer fra jødiske organisationer i mange lande.

I Danmark har formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, udtrykt det på denne måde: »Tiden efter terrorangrebet mod Israel 7. oktober har været svær for danske jøder og jøder overalt i verden. Mange af vores medlemmer er utrygge og er i sagens natur dybt bekymrede for både, hvad der sker i Israel, og for den stigende antisemitisme herhjemme og i udlandet«.

I denne situation er vores opgave som kristne dobbelt. Overalt, hvor vi møder had til jøder, må vi protestere. Og samtidig må vi klart og tydeligt udtrykke vores opbakning til jøder i Danmark og bede for deres sikkerhed og tryghed.